Prisvindende Mads Magnusson i spidsen for Divan 2´s og Operaens køkken

divan2

Eventyrlig jul i Tivolis ældste og hyggeligste restaurant med ny prisvindende talentfuld køkkenchef

Divan 2 slår igen i år dørene op for endnu en rigtig hyggelig julesæson -med alt hvad der dertil hører -og det er med den meget talentfulde køkkenchef Mads Magnusson ved roret, som både har vundet DM for kokkeelever, Kartoffelprisen, Nr. 3 ved DM for kokke og været ansat på Gourmet restauranterne El Bulli, været Souschef på Falsled Kro og på Geranium samt køkkenchef på Nørrebro bryghus.

”Jeg glæder mig meget til at få lov til at præge Divan 2, og har netop valgt Divan 2 fordi restauranten har en lang spændende historie bag sig, med mange dygtige kokke. Divan 2 er kendt for sine klassiske retter, som jeg gerne vil tilføre et moderne pift. Operaen taler for sig selv –det er en kæmpe udfordring med en masse muligheder. Og det er en stor inspiration for mig at arbejde sammen med så kompetente arbejdsgivere som Vøttrup. Så jeg tror det bliver rigtigt spændende!” Siger Mads Magnusson.

Mads er en ung, kreativ og meget passioneret chef med mange idéer og stor erfaring som vi glæder os til at vise frem.

Vil du spise dig mæt med god samvittighed på en restaurant,som arbejder på at servere den lækreste mad uden at skade vores klima og miljø?

At være grøn og klimavenlig er på alles læber. Mens vi tæller ned til den næste internationale klimakonference i København 7.-18. december, bliver vi stadig mere nysgerrige på, hvordan vi selv kan gøre en forskel i vores valg. Det gælder også når vi går ud og spiser.

Divan 2 ønsker at gøre en ekstra indsats for miljøet og på klimaområdet – og har derfor i samarbejde med Københavns Kommunes klima-initiativ (Klima+) gjort restauranten klimavenlig.

Divan 2 tilbyder en KLIMA+ Menu og de fleste af retterne på menukortet er blevet klimacertificeret. Klima+ er et frivilligt tilbud til restauranter i form af rådgivning og hjælp til at lave mad uden at belaste klimaet med unødig

udledning af CO2. For at øge bevidstheden hos medarbejderne i køkkenet er der opsat plancher, så køkkenmedarbejderne husker, at de har rigtig stor indflydelse på, hvor meget CO2 vi udleder.

”Jeg synes, at Klima+ er et rigtig godt initiativ, vi skal passe på vores klodes begrænsede ressourcer, gøre hvad vi kan for at begrænse den globale opvarmning, så havene ikke stiger og oversvømme lavtliggende lande. Klima+ er et tilbud om rådgivning og bistand. Og man kan selv vælge, hvad der passer til ens restaurant, og vi kan både spare penge og spare miljøet ved at blive mere klimavenlig, så det er svært at finde argumenter, der taler imod”, siger kokken og ejeren Kristian Vøttrup, som er tilmeldt klima+ ordningen.

”Jeg er helt enig og glæder mig ligeledes meget til at lave klimavenlig mad på Divan 2. Det er en spændende udfordring, som jeg ser frem til i samarbejde med mine kollegaer.” Siger Mads Magnusson, den nye prisvindende køkkenchef på Divan 2.